søndag den 28. september 2014

Arts Festival


Jeg har ikke kunnet opdaterer blog, da det hotel med det "gode" internet har renoveret og derfor ikke har haft net. Men nu har vi fundet et andet hotel med ok internet, og så får i lige en opdatering. Vi skulle egentlig være begyndt at arbejde i denne uge, men det kom ikke til at ske, hvilket vi var klar på da, tingene ikke sjældent går som planlagt hernede. Så vi giver det bare et skud mere i næste uge. Men det gør faktisk ikke noget at vi ikke har undervist, da der har været Arts Festival i Bagamoyo i den forgangne uge. Det betyder at der har været afrikanske shows hver eftermiddag og aften på TaSuBa som er en kunstner skole i Bagamoyo. Vi har set en del af disse shows, og kan erfarer at afrikansk kunst dækker alt fra absurd teater, over traditionelt trommespil til moderne band musik. Noget har været godt, noget virkeligt mærkeligt, og andet enormt imponerende. En ting har det hele dog haft tilfælles og det er at det hele har været virkelig afrikansk og en kæmpe oplevelse. 
Og får i også en lille historie som meget godt udtrykker afrikansk/tanzaniansk venlighed. Her i løbet af ugen skulle vi ud og hjælpe et folkesundhedsprojekt med at hænge plakater op. (Vi havde alligevel ikke andet at lave, og der var en volontør vi har mødt som spurgte om vi ikke ville hjælpe). Derfor skulle vi finde ned til projektets kontor. Vi vidste cirka hvor det lå, så vi gik hen til den rigtige bydel, og kom i kontakt med en mand der gerne ville hjælpe os med at finde vej. Og her skal hjælpe forstås som følge os hen til stedet, han var godt nok på arbejde, men hvad gør man ikke for turister. Han starter så med at vise os ned til en af hans venner der kunne engelsk, han var cirka en kilometers penge væk. Vi får så forklaret vennen hvad det er vi skal finde. Fyren som følger os rundt går herefter cirka en kilometer i en ny retning, og påstår at vi er det rigtige sted, hvilket vi dog ikke var. I tredje forsøg, efter vi er gået rundt i en time med manden lykkes det ham så at finde det rigtige kontor. Det skal lige siges at kontoret lå cirka 100 meter nede af gaden fra vores udgangspunkt, men det skulle åbenbart stadig tage en time at finde. Men vores "guide" fik 1000 TSH (Cirka 4 kr.) og så var alle glade. 
Dans og trommer på arts festival.



Mange af showsne var meget flotte her er fx en heksedokter eller sådan noget.

Trommer, trommer og atter trommer.

Efter en uge har man fået nok afrikanske trommer.

Vi er blevet ret gode til at lave mad. Her er vi i gang med hjemmelavede chips.


Tanzanianske snacks: til venstre friturestegt dej af en art. Til venstre en form for natur bolsjer fra baobabtræet.

    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar