Ferie - ferie - ferie

Ferie, Ferie, Ferie
Slap nu af du har fri

Og syng en glad melodi
Op mod solen ler vi

Og den vil skinne til ferien er forbi

Ovenstående tekst kommer hvis jeg ikke husker helt forkert fra en ”far til fire” film. Men hvad vigtigere er så sang jeg den altid i folkeskolen, når vi fik sommerferie. Derfor synes jeg at det skulle med da vi har ferie nu her.

Sidste fredag stoppede vores undervisningsforløb. Derfor havde vi arrangeret skattejagt på skolen, hvor vores elever skulle ud til forskellige poster og løse opgaver, for til sidst at finde skatten, som var chapati (pandekager) og mango-juice. Vores elever synes det var rigtig sjovt, og der var ingen tvivl om at de aldrig tidligere havde lavet ting som dette i skolen. Så det var en rigtig god afslutning, på et godt forløb, hvor både vores elever og os i volontørteamet har lært en masse. Det er lidt mærkeligt at man ikke kommer til at se vores elever mere, da man alligevel har tilbragt en del timer med dem hen over de sidste 2 måneder. Det må virkeligt være mærkeligt for professionelle lærere at sige farvel til deres elever, da men i dette tilfælde ikke snakker om måneder, men i nogle tilfælde år. Men det har også sine fordele at vi er færdige med at undervise, for nu har vi ferie indtil der kommer en strudietursklasse fra Egaa Gymnasium (mit gamle gymnasie) i midten af januar.

Min ferie skal hovedsagligt bruges på at chille i Bagamoyo. Vi har fået en gruppe volontører på besøg i Bagamoyo, som har arbejdet for RANI i det nordvestlige Tanzania. Så nu er vi en stor gruppe danskere som man kan hygge med. 

Så kan jeg også meddele af vejret hernede bare bliver varmere og varmere. I følge google er temperaturen i mellem 30 og 35 grader om dagen. Dog føles det meget varmere midt på dagen. Temperaturen kommer heller aldrig under 25 grader i følge google, så der er bare hele tiden varmt, og det føles virkelig som om der bare er blevet varmere for hver dag der er gået den sidste måned, og jeg tror bare det fortsætter indtil engang i januar. Det er sjovt hvordan man får et helt andet forhold til sved, når det er så varmt. Hvis vi svedte som vi gør hernede hjemme i danmark, ville vi gå i bad hele tiden, og vi ville ihvertfald ikke nærme os andre mennesker, men hernede går man bare ikke så meget op i det, da alle sveder og man kan ligesom ikke stå konstant under en kold bruser. Så ens forhold til sved ændre sig bare af at være så længe et sted der er så varmt. 

Svedige hilsner fra Bagamoyo

Pris-liste (#1)

Jeg tænkte at jeg ville lave en lille prisliste så folk kan få et indtryk af hvad ting koster her i Tanzania. Selvfølgelig kan priser svinge, men dette er cirka priser:

• En portion Pommes frites - 4 DKK
• En times lektion i dans (fællesundervisning) - 20 DKK pr. person
• En times solo instrumental undervisning - 40 DKK
• Et kilo ukogte ris - mellem 4 DKK og  6 DKK (alt efter kvalitet)
• En halv liter coca-cola - 3,5 DKK (i butik) / 4 DKK (På restaurant) 
• En tur bag på motorcykel (Piki-piki) i byen - 4 DKK 
• En kvart grilkylling med Pommes - 12 DKK (Ved gade-køkkener)
• En liter drikkevand - 3,5 DKK
• Busbillet fra Bagamoyo til Dar (70 kilometer) - 8 DKK
• En nat på lokalt guest house - Ca. 60 DKK pr. person
• En engelsksproget lokal avis - 4 DKK
• 24 timers fri mobilt internet - 4 DKK
• En kanga (afrikansk stof) - Mellem 32 DKK og 80 DKK (alt efter størrelse og kvalitet)

Ovenstående kan formentlig give lidt et indtryk af hvilke udgifter vi har hernede. Hvis jeg skal sige lidt mere generelt omkring udgifterne hernede, så bruger jeg lige under 40 kroner om dagen, her har vi så fået gratis forkost på skolen. Og jeg bruger nok cirka det dobbelte i weekenderne, alt efter hvad vi laver. Jeg ved ikke om det er det mest spændende at hører om hvad vi bruger penge på, men nu var det lige det jeg havde lyst til at skrive om i dag.

”Det går ALT for godt”

Nu er vi tilbage fra vores ”visa-rejse” til grænsen. Overskriften for indlægget skal ses som en slags motto for rejsen, da der næsten altid går noget glat når man rejser i Tanzania, men på vores tur til grænsen gik det faktisk bare ALT for godt. Så her får i en lille dagbog for vores rejse.

DAG 1 – Fredag

Vi stod op kl. 5, da vi skulle nå den første dalla-dalla kl. 6. Det var lidt hårdt at komme op af sengen, men det lykkes os at komme ud af døren omkring 05:30. Da vi kom til porten til vores compund, var vagten væk. Porten er låst om natten, og vægten plejer at side der og holde vagt, og kan derfor åbne og lukke porten. Men han var altså pist væk, så vi endte med at kravle over porten. Et lille bump ret tidligt på rejsen, men ikke uoverkommeligt. Da vi så kom over porten, holdte der to motorcykler som kunne kører os ned til busstationen. Perfekt tænkte vi, da vi havde regnet med at gå, vi havde dog ikke tænkt over at der er rimelig mørkt i Bagamoyo før solen står op. Vi kom så ned på stationen, og fandt en dalla-dalla, hvor vi kunne få de sidste to sidde-pladser, og så kørte den 5 minutter tidligere, endda en halv time før vi havde fået fortalt at den første ville afgå fra Bagamoyo. En halv time foran tidsplanen i Afrika = kæmpe succes. Efter cirka 2 timer kom vi så ind til Dar es Salam. Vi kom til at stå af ved det forkerte stop, men det gjorde ikke så meget, da vi alligevel skulle videre med en bajaji. Vi kom så hen til den store busstation, hvor en hel flok mænd stod klar til at sælge os billetter til overpris. Vi afstod, da vi godt viste at vi ville blive snydt, og gik hen og fik en billet til en luksus-bus. Vi havde lige tid til at provianterer på busstationen får turen gik mod Tanga i det nordlige Tanzania. Da vi kom ind i bussen fandt vi ud af præcis hvor luksus vores bus var. Der var aircon, så der var dejligt koldt. Der var fjernsyn, som viste film og musikvideoer. Vi fik sågar en forfriskning på vejen. Lige pludselig virkede 6 timer i en bus meget mere overkommeligt. Efter 6 timer ankom vi så til Tanga. Vi blev meget mod vore forventning kørt helt ind i byen, så det var lækkert lige at spare en taxa-tur. Så fandt vi et hotel som vi havde læst om i ”Lonely Planet”. Vi gik ind og spurgte om vi kunne få et dobbelt-værelse, og fik af vide at de var ved at renoverer, så de havde ingen dobbelt-værelser, men vi kunne få et single-værelse til 20.000 TSH (80 kroner). Vi bestemte os så for at gå lidt op af vejen, for at finde et andet hotel. Men det var ligesom vagten også pist væk. Derfor gik vi tilbage til det første hotel, hvor der i mellemtiden var kommet en ny receptionist. Vi spurgte så om vi kunne få et værelse, og det kunne vi da sagtens, et dobbelt-værelse kostede ifølge hende 15.000 TSH (60 kroner, vel og mærket i alt). Det tog vi så, og vi fik et fint dobbelt-værelse, med både vand, lys, altan, alt i alt et rigtigt fint værelse til prisen, så endnu en kæmpe succes på vores rejse. Vi gik så ud for at spise, hvor vi mødte en fyr på gaden som kaldte sig guide, og vi spurte ham om han kendte et sted vi kunne få noget billigt mad. Så tog han os med langt ud i de små lokale gader langt fra centrum for at finde et sted hvor vi kunne spise. Guiden fulgte os så tilbage til vores hotel, hvor vi spurte ham om han kendte det hotel vi havde kigget efter tidligere. Og det gjorde han da, og han kunne da godt vise os det. Det viste sig så at hotellet var inde i en gammel tysk koloni villa, som så helt neutral ud, så vi havde faktisk gået frem og tilbage foran hotellet, men havde ikke været i stand til at regne ud at det var der. Vi kom tilbage til hotellet, og gik i seng, da vi skulle tidligt op, og til grænsen dagen efter.

DAG 2 – Lørdag

Vi stod op. Og gik ned og spiste morgenmad på gaden sammen med de lokale. Så gik vi over og tog en dalla-dalla til byen Horohoro som ligger oppe ved grænsen til Kenya. Vi kom efter en time og 45 minutter op til grænsen. Her blev vi overrasket over hvor mange butikker der var der oppe. Men der foregår åbenbart en form for grænse handel mellem Tanzania og Kenya. Vi havde bestemt os for at vi ikke ville ind i Kenya, da Kenya er farligt lige pt. Og så er Kenya også meget dyrere end Tanzania. Derfor gik vi op til Tanzanias immigrationskontor, og sagde at vi gerne ville have visa til Tanzania. Det tog dog ikke lang tid for manden at se i vores pas at vi ikke havde været i Kenya. Vi fandt dog ud af en løsning hvor vi betalte et slags ”ekspres-gebyr”, og så fik vi det ordnet. Så kunne vi tage tilbage til Tanga. Så efter cirka 5 timer var vi tilbage i Tanga med 3 måneders nyt visum. Da vi kom til Tanga, gik vi hen til hotellet i kolonihuset og spurte hvad et værelse kostede, og fik af vide at det kostede 35.000 TSH (140 kroner), men så var der også morgen mad med i prisen. Og så havde hotellet rigtig meget charme, og var meget mere hyggeligt end det billig hostel, vi havde boet på dagen før. Og der var helt uhørte luksusær så som aircon, varmt vand og toiletter der kan skylde ud. Der er også bare noget ved at bo i et 100 år gammelt hus, der bare emmer af historisk charme. Vi gik så lidt rundt i Tanga. Og jeg må sige at Tanga er den mest charmerende by jeg har været i her i Tanzania. Hele midtbyen er fyldt med gamle bygninger i kolonist-still, der er også massere af byparker, en ting som er et særsyn i Tanzania. Endvidere ligger Tanga enormt smukt med udsigt over en bugt, med det kenyanske højland i baggrunden. Vi fandt et stort marked i byen fyldt med tøj og kogegrej osv. som de lokale bruger. Det var meget sjovt at være et sted hvor man kunne fare vild i boder med ting til de lokale.Om aftenen gik vi udog fandt et pizzaria, når man har levet af ris/bønner og pommes-frites i to en halv måned var det meget lækkert med en god pizza. Vi gik så hjem og drak et par øl på hotellet, og fejrede at vores visum var gået så nemt som det gået.

DAG 3 – Søndag

Om søndagen ville vi gerne slappe af på stranden, så efter en morgenmad med gode æg, papaya, banan, the og kaffe. Ved morgen maden kunne jeg virkelig mærke historiens vingesus. Da man sad med sin the-kop og kiggede ud over vandet kunne man virkelig forestille sig, hvordan tyske kolonister havde siddet der for 100 år siden, og drukket the lige præcis som vi gjorde. Efter morgenmaden tog vi ud på Tanga Yacht Club. Her købte vi et 1-dags medlemskab, så nu er jeg ex-member i en yacht-klub. Her sad vi det meste af dagen, og drak et par øl, læste en bog, badede og snakkede med den lokale overklasser, som til vores overraskelse hovedsagligt bestod af indere. Om aftenen tog vi ind og spiste burgere i en park som lå foran vores hotel. Burgerne kostede 2000 TSH (8 kroner) som er cirka en tredjedel af hvad det koster i Dar. Så gik vi over og sov.

DAG 4 – Mandag

Mandag stod vi igen op til god morgenmad. Herefter tog vi på Tanga museum. Udstillingen var en meget blandet omgang med et afsnit omhandlende sisal produktion, et omhandlende kolonist-still og et omhandlende historiske tanzaniansk penge. Museet lå i en gammel bygning bygget af den første tyske kommissær, så det bedste ved museet var faktisk bygningen. Da vi så var på vej ud af museet, kom der en mand hen til os og spurte om vi ville have en guidet tur. Og det ville vi da gerne, denne tur inkluderede så rundvisning i hele bygningen, også hele overetagen, der ikke var i brug, da den trængte til kraftig renovering, samt op i tårnet på bygningen hvor der var den smukkeste udsigt ud over bugten. Hånden på hjertet kan jeg også sige at vores guide var en af de mest engagerede guider, jeg nogensinde har haft, og det smittede så man stillede spørgsmål. Så nu ved jeg en masse om kolonisternes byggestil og sisal-produktion. Da vi efter en lille time så var færdig med vores tur rundt i samtlige kroge på museet, samt resten af bygningen, kommer vi ind i guidens kontor, og han ville have os til at betale entre for museet, hvilket var 2000 TSH pr. person (8 Kroner pr. person). Da vi så gav ham 10.000 TSH (40 kroner) og sagde at vi gerne ville støtte museet og hans arbejde, blev han helt benovet, og insisterede på at lave en kvitering med vores navne hvor der stod ”musseum-contribution”. Resten af dagen slappede vi bare af, og vi endte med at spise burger igen om aftenen.

DAG 5 – Tirsdag

Vi stod op, og spiste morgenmad, og tog afsked med vores hotel. Derefter tog vi ud og fandt der hvor vi skulle med bussen. Bussenturen foregik også denne gang i luksus-bus. Da vi kom til Dar, kom vi på en dalla-dalla til Bagamoyo. Og det gik også perfekt indtil cirka 10 kilometer før byen hvor dalla-dallaen gik i stykker. Så resten af vejen tog kæmpe lang tid, da han ikke kunne køre mere end cirka 20 kilometer i timen. Så det var træls, men vi kom til Bagamoyo. Alt i alt kan vi sige at det var en god tur der i store Træk gik ALT for godt.

Udsigten over Tanga-bugt, hvor vi sad i en park og fik mad og cola. Lækker udsigt.

En lettet mand, nyder en kold øl ved grænsen efter vores visum var blevet fixet.

Bygningen som det sidste hotel vi bode på lå i. Det er da rent Karen Blixen koloni-still.

The på teressen på hotellet. Man kan ikke rigtig se det på billedet, men udsigten var nogenlunde, den samme som i billede 1. 

Et lidt langt blogindlæg i denne omgang, men synes at det havde været et par begivenhedsrige dage, som nok kunne være sjovt for jer hjemme i Danmark at hører om.   

Rejse i Tanzania

Så er jeg selv tilbage på pinden som skribent med et lille indlæg omkring transport i Tanzania. Da vores visa kun holder 3 måneder bliver vi nødt til rejse til Kenya for at rejse tilbage igen til Tanzania og få et nyt visum. For at komme til Kenya skal vi ud på en længere rejse. Vi starter denne rejse på fredag. Først skal vi stå tidligt op for at tage den første dala-dala ud af Bagamoyo til Dar es Sallam. Den første kører omkring kl.6. En dala-dala er en minibus, som kører inde i byrene, og på korterer strækninger mellem byerne. Dala-dala'ere er privatejede, og er typisk overfyldte, da en overfyldt dala betyder flere penge i billetindtægter. Dala-dala turen mellem Bagamoyo og Dar tager cirka halvanden til to timer. I Dar bliver vi sat af dala-dala'eren, og så skal vi hen på den store busstation hvor langdistance busserne går fra. Her tager vi formentligt en Bajai som er den tanzanianske version af en tuk-tuk. Når vi så ankommer til den store busstation tager vi en ”rigtig” bus (ikke en dala-dala) til tanga i det nordlige Tanzania. Dette burde tage 4-5 timer. Vi overnatter så i Tanga. Næste dag (lørdag) tager vi en dala-dala fra Tanga op til grænsen til Kenya. Så står vi af ved grænsen, og ordner vores visum til Kenya. Så tager vi en ny dala op nord på i Kenya. Vi ved ikke helt hvor slut destinationen i Kenya er, men vi regner med et eller andet sted syd for Mombasa, da vi gerne vil undgå at skulle ind i selve Mombasa, da det angiveligt kan være en ret træls by at være i som hvid. Så tager vi et par nætter i Kenya, før vi tager tilbage til Tanzania og får nyt visum til Tanzania. Så skal vi rejse hele turen retur til Bagamoyo.

Ovenstående er i hvert fald vores plan indtil videre. Dog siger min erfaring at når man rejser i Tanzania så kan alt først og fremmest gå galt, bussen kan bryde sammen, grænsepolitiet kan være løbet tør for blæk så de ikke kan give visaer etc. Og for det andet siger min erfaring mig at ens planer hele tiden kan ændre sig. Så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå. I skal nok få et blog-indlæg hvor jeg beretter om turen, når jeg altså kommer hjem en gang i næste uge.

Nedenfor er der et kort over vores rejse.

Grøn er dala-dala

Blå er rigtig langdistance bus 

Rød er bajai

  

Strøm, Strøm, Strøm

Dette indlæg bliver en first-timer for bloggen, da dette kommer til at være et "gæsteindlæg", skrevet af min rejsekammerat Chalmer. So here goes:

Strøm. Strøm. Strøm. Massere af strøm. Ingen strøm. Ingen strøm. Slet ingen strøm. Strøm med afbrydelser. Måske er der strøm. Nogle har strøm. Flere har strøm – vi har ikke strøm.

Vi har i den seneste tid, her i Bagamoyo, oplevet en strøm, som ikke er noget vi før har oplevet. Det er næsten som om at strømmen lever sit eget liv her nede i Afrika. Den lever et mere eller mindre egoistisk liv, uden nogen omtanke om hvor mange der er afhængige af dens tilstedeværelse. I de sidste par uger har været meget slemmere end tidligere oplevet. Det minder lidt om de afrikanske lærers forhold til undervisningen. Pyt med, at jeg møder op i dag. Jeg er læren, jeg bestemmer selv. Der er da ikke nogle der afhænger af, at jeg er tilstede eller ej. Man kan vel godt lave noget uden, at jeg er der. Strømmen har også lært lidt om hvordan det bæres bedst ad. Mød op om morgenen. Bare lige i en time, og så smut igen. På den måde tror alle, at du er på skolen. Strømmen er bare ikke lige så god til at opretholde facaden, som lærerne er. For alle er klar over den dårlige strømforbindelse. Alle! Slagteren, der sælger frisk kød, har lagt mærke til det. Restauranten, som nu ikke har noget lys om aftenen, har lagt mærke til det. Moren, som nu skal bade sit barn i mørke, har lagt mærke til det. Vi ved det alle sammen. Og vi snakker alle sammen om det. Men det er strømmen da lige glad med. Strømmen er tænker lige så meget over det, som en teenager tænker over sine opgaver. Hvad gør man så når strømmen opfører sig som en halvdoven teenager?

Strømmen har mange af de samme tanker, som en teenager. Teenage-strømmen er mest fremme om natten og kommer sjældent frem om dagen. Det er bare ret irriterende, at skulle være afhængig af en strøm, som mest kun er fremme om natten. For der sover vi andre altså! Han er et nattedyr.

Teenage-strømmen er lige glad med det. Han lever sit eget liv. Ingen er vel afhængige af ham? Specielt var det slemt i weekenden. Det eneste teenage-strøm ville der var at være ude og hygge sig om natten. I hverdagene titter han nogle gange frem, han har trods alt lært lidt af de tanzanianske lærere. Men i weekenden er det lige meget. Selv lærerne laver jo heller ikke noget på det tidspunkt. 

Der er ikke så meget at gøre ved det. Eller er der? For hvordan får man en doven teenager bedst op af sengen for at lave sine opgaver? Man ringer efter teenage-strøms mor - generatoren. Når mor kommer så hopper og danser han. Han sørger både for køleskab, lys og fanen i loftet. En larmende sur mor er bare ikke så rar at have stående hele dagen. Hun larmer. Hun larmer så meget, at vi andre mister lysten til at være omkring. Man kan hverken fokusere på afslappende læsning eller fuglenes kvidren. Alt er overdøvet. Det er heller ikke mange i Afrika, som har muligheden for at få fat på en sådan mor. Hun kører bedst på dyre væsker. Men du hører hende rundt omkring i byen. På de store restauranter, i banken og selvfølgelig på de store hoteller, for de rige, de skal i hvert fald have strøm. 

Der er også en anden måde hvor på man kan lokke den ham frem. Den mere kærlige vej. Det eneste du skal bruge er en smuk, slank og sort kvinde - solpaneller. Det eneste hun skal gøre er at ligge ude i den skindende sol. Du er selvfølgelig afhængig af solen. Der er ingen unge piger med deres hoved i orden, som gider bruger en hel dag uden for – uden at slikke sol. Men hvis solen er der, så er du næsten forsikret at den unge teenage-strøm kommer rendende. Og igen er han villig til at verdens ting. Han er selvfølgelig på sin plads når den unge flotte kvinde ligger fremme. Han fremstår, som den perfekte strøm så længe hun er omkring. Men en få flok en ung kvinde kan være svær at få fat på. De kommer ikke af sig selv. De skal helst lokkes med en stor sum penge. Det er ikke mange steder du ser dem i Bagamoyo, men de er der. Og oftest hos de rige. 

Der er flere metode at drive teenage-strømmen frem på. Men de mest brugte metode i Bagamoyo er mor og smukke unge kvinder. Når alt kommer til alt, så ved vi jo alle sammen at teenageren nok skal komme frem igen om dagen. Det handler bare om en periode i hans liv, som skal overstås. Hvor lang tid det tager, det er der ingen der ved. Men vi venter på ham. I mellemtiden nyder vi det alligevel. Vi hygger med stearinlys, men må i stedet for lever uden kold mælk til vores havregryn. Det hele skal nok gå. Den dag teenage-strøm vælger at komme videre, så står vi klar til at modtage ham med åbne arme. Hvis han vælger at smutte igen, så vil vi vinke farvel til ham, ønske ham en god tur, men vi vil se meget frem til at han kommer tilbage igen.

Diverse sjov

Strømmen i Bagamoyo er stadig super ustabil. Jeg er ret sikker på, at vi ikke har haft en dag i de sidste to uger, hvor vi ikke har haft minimum et strømsvigt. Heldigvis er det kun korte strømsvigt, hvor samfundet ikke rigtig når at gå i stå, ligesom da der var konstant strømsvigt i en uge. Tidligere når strømmen gik synes man det var mærkeligt, da vi kommer fra Danmark hvor der aldrig sker strømsvigt. Men nu har man bare vendt sig til det. Hvis der ikke er strøm når man kommer hjem, så må man jo bare læse en bog i stedet for at skrive blogindlæg, eller så må vi jo bare gå ud at spise i stedet for at lave mad selv i mørke. Og man accepterer lynhurtigt at sådan er det altså bare, ens planer kan ændre sig så hurtigt hvis der fx lige pludselig ikke er strøm.

Jeg har også været til frisøren her i den forgangne uge. Det var en ret sjov oplevelse. For det første ”Mzungu-priced” frisøren mig. Mzungu-price er et begreb man bruger, når de lokale giver en pris til hvide mennesker, som er minimum 2-3 gange højere end den de lokale betaler. Så jeg startede lige ud med at side i frisør stolen og prutte prisen for en klipning ned i halv pris. Så en klipning hernede kan fås for 3000 TSH (cirka 12 DKK), og til den pris tror jeg faktisk at jeg stadig blev ”snydt” lidt. Da jeg så havde fået aftalt pris, tog han sin hårtremmer op, og spurte ”All 7 millimeter”, da det er den frisyre som de fleste lokale render rundt med. Jeg var og er dog ret sikker på at jeg ikke kan bære så kort hår, så jeg fik fortalt ham at jeg gerne ville have det lidt længere. Derefter brugte han omkring en time, på at ”klippe” mit hår. Det skal lige siges at klippe måske er så meget sagt, da der ingen saks var involveret, det foregik alt sammen med tremmer. Resultatet blev faktisk ganske hæderligt i sidste ende. Og når jeg nu har kort hår, får det virkeligt mig skæg til at fremstå som meget langt.

Mit swahili går også fremad. Det er en fed måde at lærer sprog ved faktisk at bruge det. Det er dejligt at mit ordforråd begynder at blive så stort at jeg faktisk kan klare mig i en lang række situationer. Dermed ikke sagt at jeg ikke stadig laver fejl, siger noget vrøvl eller nogen gang bliver hægtet helt af i en samtale. Men det sker mindre og mindre i forhold til i starten. Nu skal mit ordforråd bare vokse endnu mere, da det er her problemet ligger i at kommunikerer. Grammatikken i swahili er forholdsvis simpel, når man lige knækker koden, så det har jeg rimelig godt styr. Det er mere når der er nogen der bruger et ord som man ikke kender, og derfor bliver hægtet af. Heldigvis vil folk rigtig gerne hjælpe, så hvis du at du ikke forstår, plejer de at prøve at forklare eller omformulerer. Der sker dog stadig fra tid til anden at folk ”swahili-bomber” en. Dette er når man kommer op til en lokal en kan en lille smule swahili rigtig godt, fx de mange hilsner der er på swahili. Derefter tror den lokal at man er flydende i swahili, da de fleste hvide enten er turister der ingenting kan, eller folk der bor i Tanzania og snakker flydende. Så de begynder at bombaderer dig med swahili i høj fart, og selvom du måske godt kender ordene, kan ens hjerne ikke nå at sætte dem sammen til en meningsfyldt tekst. Så står man ligesom der og bliver bare nødt til at sige at man ikke forstår, og om de vil snakke langsommere, og så plejer det at hjælpe. Så det går fremad og jeg lærer nye ord hver dag.

Så det hele går stille og roligt fremad hernede.

Når vi ikke har noget strøm, kan vi jo ikke have computerclass, så har vi sport i stedet for.

Cykler er blevet vores foretrukne transportmiddel hernede.

Tanker fra et strømsvigt

Som jeg kort fik skrevet på bloggen har vi i Bagamoyo haft en del problemer med strømmen. Hele byen havde i en uge op til strømsvigtet haft en meget ustabil strømforsyning, hvor strømmen kom og gik i små intervaller. Pludselig forsvinder strømmen så lige som den havde gjort utallige gange tilligere på ugen. Forskellen var bare at denne gang kom strømmen ikke tilbage før efter en uge. Når man kommer fra Danmark og ikke normalt har strømsvigt, er det en ret sjov oplevelse at se hvad der sker med et sammenfund når strømmen bare pludseligt forsvinder. For det første bliver der meget mørkt efter solnedgang, så efter kl. 7 hvor solen går ned, er det eneste lys mere eller mindre månen og nogle få stearinlys oplyste butikker. For det andet forsvinder vandet i vandhanerne, da der skal bruges strøm til at pumpe vandet ud af rørene. Så derfor var vi ligesom alle andre nødt til at gå ned i den nærliggende landsby, og stå i kø ved pumpen og pumpe vand med håndkraft, alt sammen til stor morskab for lokalbefolkningen. I et langvarigt strømsvigt opstår der også helt nye erhverv, fx hvis du har en generator og en forlænger ledning, så kan du lave en ”mobiloplader”-butik, hvor folk kan komme hen og lade deres telefoner op. Så alt i alt var det en stor oplevelse at miste strømmen i en uge, men jeg er glad for at strømmen nu er tilbage så man kan få et ordentligt brusebad og at der strøm om aftenen når man skal lave mad.

Men nok om strømsvigtet, der er også sket andre ting siden sidste blogindlæg. For det første har vi nu undervist i lidt over en måned. Vi har observeret en ting nu her efter den første måned som egentlig er ret forfærdelig. Lige omkring månedsskiftet lagde vi mærke til at vi fik en masse nye elever, samtidig med at nogle af dem vi havde haft for start pludselig stoppede med at komme. Det synes vi egentlig var ret mærkeligt, da vi er halvvejs i vores forløb, så enten ville eleverne havde misset starten eller slutning på vores forløb. Det gik så ret hurtigt op for os at skolepengene bliver betalt for en måned af gangen hernede, så hvis forældrene ikke havde penge til at betale for den første måned så ventede de bare til midt i forløbet med at sende deres børn, og omvendt hvis de ikke havde penge til den sidste måned, trækker forældrene bare deres børn ud efter en måned så de ikke får slutning med. Så det er lidt hårdt at vide at elever der kunne få rigtig meget ud af vores undervisning, ikke får den fordi deres forældre ikke lige havde de par hunderede kroner som en månedes skolegang koster. Men vi kan jo ikke redde hele verden så vi fortsætter bare med at arbejde med de børn vi nu engang har. 

Af mere positive ting omkring vores undervisning kan der nævnes at eleverne bliver bedre og bedre til at forstå de danske læringsmetoder som vi bruger. I Tanzania foregår undervisning meget sådan at læreren står oppe ved tavlen og forklare og så skriver eleverne alt ned som læreren skriver uden at reflekterer eller rigtig forstå det der bliver undervist i. Det er altså denne form for undervisning som vores elever plejer at modtage, så det tog dem lidt tid at forstå at spørgsmål ikke kun er noget som læreren stiller til eleverne, men at det også er ok, at eleverne stiller spørgsmål til læreren hvis der er noget de ikke forstår. Eller at eleverne selv skal tænke over og løse opgaver, eller par- og gruppegruppe arbejde, eller hvilke som helst andre metoder som vi kender fra Danmark. Men som sagt er de nu ved at forstå at det er sådan vi arbejder i vores timer, og man kan mærke at nu når de har forstået dette, så arbejder de rigtig godt med metoderne, og får en del forståelse ud af vores undervisning. 

Der er også sket et par ting udenfor undervisningen. Tyler (amerikaneren som vi har boet med) er flyttet fra Bagamoyo til Mafia island, hvor han skal lave noget frivilligt arbejde. Det er ret underligt at have boet med en person i næsten to måneder, hvor man har lært hinanden ret godt at kende, og blevet ret gode venner, og så pludselig er personen bare væk. Han kommer god nok tilbage og bor med os i cirka 14 dage i starten med december. Men man kommer stadig til at tænke på hvor flygtige de bekendtskaber som man skaber hernede er. Man kan godt nok holde kontakten over internettet med de fleste, særligt de andre volontører man møder hernede, men den der tættet kontakt kan forsvinde så hurtigt. Men der er jo heldigvis lang tid til at jeg skal hjem så den tid den sorg. 

Der har også været stor musikfestival i byen. Lige pludselig blev der bygget en stor scene på en fodboldbane midt i byen, og vi fik så fortalt at der skulle være musikfestival i weekenden. Det var en fed oplevelse, med rigtig meget blandet musik alt fra traditionelt afrikansk over reggae og tanzaniansk hip-hop (kaldet bongo-flava) til japansk elektronisk musik (festivallen var åbenbart støttet af den japanske ambassade, så jeg har danset fælles dans med den japanske ambassadør i Tanzania). Det var lækkert at have en weekend hvor man bare kunne afstresse totalt med en masse god musik.

Det blev et lidt lang indlæg i denne omgang, men det er også lang tid siden jeg har kunne skrive sidst. Håber alle har det godt i Danmark, USA eller hvor ellers folk nu læser med fra, og at i stadig nyder at følge med i mine oplevelser her på bloggen.

Der skulle jo hentes vand i strømsvigtet, så hvorfor ikke gøre det afrikansk still på hoved.

Chalmer havde fødselsdag, så vi pyntende op med en dansk flagkæde vi fandt i huset. Og ja vores hus er meget rodet...

Vi købte slikkepinde til vores klasse på Chalmers fødselsdag, det blev de glade for :D

Strømsvigt

Da der pt er problemer med strømforsyningen til Bagamoyo (strømsvigt på 3. døgn), bliver det næste egentlige blogindlæg udskudt på ubestemt tid. Altså indtil strømmen bliver stabil igen.

Jeg er også i live

Siden sidste blogindlæg har der både været mange gode oplevelser, men der har også været en enkel træls.

Den trælse oplevelse var at der var en nogen der valgte at lave et indbrud i vores hus. Vedkommende havde ødelagt nettet der sidder foran vinduerne i stedet for glas hernede, og havde så taget hvad han nu kunne nå gennem vinduet. Det er selvfølgelig en træls oplevelse som skaber en del utryghed, men vi er stadig ved godt mod, og glæder os over at det kun var ting der forsvandt.

Af gode oplevelser kan nævnes at vi har fået sendt lærerne fra Egaa godt tilbage til Danmark. Af ting vi har lavet sammen med den sidste uge de var her kan nævnes flere ting. For det første var hele gruppen fra Danmark (lærerne og voulentørerne) inviteret over til en lærer fra Nianjema, hvor en kvindegruppe, som RANI arbejder sammen med, havde lavet mad. Så det var en aften med god afrikansk mad, og der er bare noget sjovt ved at se sine gamle gymnasielærerer side og spise med fingrene. Endvidere inviterede vi en dag nogle af lærerne (resten var på safari) over og spise i vores hus. Hvilket også var en hyggelig aften med afrikansk mad, som var næsten ligeså god som den kvindegruppe lavede.

Af hverdags ting hernede fra kan nævnes at vi har fundet ud af at vi har medbragt alt for meget tøj. I Tanzania for de åbenbart masser af genbrugstøj fra vesten. Dette genbrugstøj bliver så solgt billigt i Tanzania, dette gør at man kan købe tøj som man aldrig ville kunne hverken bære eller overveje at købe i vesten. Men hernede er moden bare anderledes så man kan tillade sig at købe og gå med tøj som aldrig ville gå der hjemme.

Af andre hverdagsting kan nævnes at man læser meget hernede. Jeg har læst 7-8 bøger på den halvanden måned jeg har været hernede, og er for længst løbet tør for bøger. Heldigvis har Nianjema et ret stort bibliotek med engelske bøger. Så jeg kommer til at have læst min del af engelske literærer klassikere når jeg kommer hjem. 

Jeg har tilføjet en ordbog til menuen i toppen af bloggen. Heri vil jeg prøve at tilføje stednavne, navne på organisationer, afrikanske ord og begreber der ikke kan oversættes til dansk etc. Så hvis du nogensinde sidder og læser og tænker hvad er det nu RANI, Nianjema eller et eller andet swahili begreb betyder, så står det sikkert i ordbogen.

Så alt i alt går det stille og roligt fremad og vi er alle ved godt mod hernede.

Et udsnit af noget af det tøj vi har fået købt hernede (det er ikke mit alt sammen)

ZeZe - Den afrikanske violin som jeg skrev om i sidste indlæg, at jeg var i gang med at lærer at spille på.

Hverdag og kendte ansigter

Nu er vi efterhånden ved at falde ind i en hverdag hernede. Tidligt op om morgnen (mellem 6.30 og 8.00, alt efter om man skal undervise i første time). Te-pause kl. 10.20. undervisningen fortsætter kl. 11. Frokost på skolen kl. 14.00 (Man begynder efterhånden at blive lidt træt af ugali/ris med bønner). Og så fri resten af eftermiddagen. Om eftermiddagen går tiden så med forskellige aktiviteter af mere eller mindre praktisk karakter. Selvfølgelig skal der handles ind osv. Men der er da også tid til at tilegne sig nogle afrikanske færdigheder. Jeg selv er gået i gang med at lærer spille ZeZe, som er en slags afrikansk trestrenget violin. Hele gruppen har også haft en lektion i afrikansk dans, hvilket vi skal til at gøre hver uge. Så vi er så småt ved at blive rigtige mafriki (indfødte afrikanere). I slutningen af denne uge fik vi også besøg af delegation fra vores gamle gymnasium. Delegation består af 10 lærer samt vores gamle rektor. Så det var også hyggeligt at se nogle kendte ansigter.

Så hernede går det hele meget godt.

Selvom man ikke sidder i Florida, kan man da godt få æg til morgenmad

Selvom der er strømsvigt skal der stadig laves mad.

Undervisning en af de første dage hvor vi ikke havde så mange elver. Langbukser er virkelig varmt hernede...

Undervisning

I den forgangne uge startede vi med at undervise. Vores program er et kursus som man går på før man starter i secondary school (deres gymnasium). Kurset handler om at eleverne skal lærer en masse engelsk. Da en del af eleverne kommer fra skoler som har brugt swahili som hovedsprog. Undervisning er meget sjov. Vi har 4 forskellige fag engelsk sprog, socialvidenskab, matematik/videnskab og computer. Engelsk sprog omhandler grammatikken og regler for det engelske sprog. Socialvidenskab handler om hvordan man socialt begår sig på engelsk, hvad er fx forskellen på den måde man hilser på en lærere og ens ven. Matematik/videnskab handler i høj grad om at lærer dem tallene og klokken på engelsk. Og computer handler selvfølgelig om hvordan man bruger en computer. Dog har vi ikke så mange elever på nuværende tidspunkt. Vi startede i mandags med 3 elever. Og der er så kommet yderligere 4 til så vores klasse består nu af 7 elever. Vi skulle gerne ende med at have omkring 30, dog er der stadig "officiel" skoleferie hernede, og derfor vælger mange af eleverne at bliver hjemme indtil at ferien er slut, så de kommer formentlig næste uge eller ugen efter. De piger, fra vores gymnasium, som vi skal bo og undervise med er også ankommet i slutningen af denne uge. Så de er stadig i gang med at blive akklimatiserede/afrikaniserede :D
(Jeg fik dessvære ikke mit kamera med ned på hotellet hvor jeg sidder på nettet, så i får igen billeder i denne omgang)

Arts Festival

Jeg har ikke kunnet opdaterer blog, da det hotel med det "gode" internet har renoveret og derfor ikke har haft net. Men nu har vi fundet et andet hotel med ok internet, og så får i lige en opdatering. Vi skulle egentlig være begyndt at arbejde i denne uge, men det kom ikke til at ske, hvilket vi var klar på da, tingene ikke sjældent går som planlagt hernede. Så vi giver det bare et skud mere i næste uge. Men det gør faktisk ikke noget at vi ikke har undervist, da der har været Arts Festival i Bagamoyo i den forgangne uge. Det betyder at der har været afrikanske shows hver eftermiddag og aften på TaSuBa som er en kunstner skole i Bagamoyo. Vi har set en del af disse shows, og kan erfarer at afrikansk kunst dækker alt fra absurd teater, over traditionelt trommespil til moderne band musik. Noget har været godt, noget virkeligt mærkeligt, og andet enormt imponerende. En ting har det hele dog haft tilfælles og det er at det hele har været virkelig afrikansk og en kæmpe oplevelse. 

Og får i også en lille historie som meget godt udtrykker afrikansk/tanzaniansk venlighed. Her i løbet af ugen skulle vi ud og hjælpe et folkesundhedsprojekt med at hænge plakater op. (Vi havde alligevel ikke andet at lave, og der var en volontør vi har mødt som spurgte om vi ikke ville hjælpe). Derfor skulle vi finde ned til projektets kontor. Vi vidste cirka hvor det lå, så vi gik hen til den rigtige bydel, og kom i kontakt med en mand der gerne ville hjælpe os med at finde vej. Og her skal hjælpe forstås som følge os hen til stedet, han var godt nok på arbejde, men hvad gør man ikke for turister. Han starter så med at vise os ned til en af hans venner der kunne engelsk, han var cirka en kilometers penge væk. Vi får så forklaret vennen hvad det er vi skal finde. Fyren som følger os rundt går herefter cirka en kilometer i en ny retning, og påstår at vi er det rigtige sted, hvilket vi dog ikke var. I tredje forsøg, efter vi er gået rundt i en time med manden lykkes det ham så at finde det rigtige kontor. Det skal lige siges at kontoret lå cirka 100 meter nede af gaden fra vores udgangspunkt, men det skulle åbenbart stadig tage en time at finde. Men vores "guide" fik 1000 TSH (Cirka 4 kr.) og så var alle glade. 

Dans og trommer på arts festival.

Mange af showsne var meget flotte her er fx en heksedokter eller sådan noget.

Trommer, trommer og atter trommer.

Efter en uge har man fået nok afrikanske trommer.

Vi er blevet ret gode til at lave mad. Her er vi i gang med hjemmelavede chips.

Tanzanianske snacks: til venstre friturestegt dej af en art. Til venstre en form for natur bolsjer fra baobabtræet.

    

En lille update!

Vi er så småt ved at falde til i huset. Til vores overraskelse har vi fået en amerikansk "house-mate", Tayler, som er super flink. Vi hygger os rigtig meget. Siden sidst har jeg haft første undervisningslektion, som var en computerlektion som jeg hjælp Tayler med. Vi har også lavet mad til 10 mennesker i huset (os der lever i huset, nogle af vores gamle klassekammerater der er hernede på ferie, og en islandsk volontør). Vi begynder sådan rigtig at undervise omkring den første, og i næste uge er der en stor international kunst- og kulturfestival her i Bagamoyo. Så det er begge dele noget vi ser meget frem til. Så får i også lige lidt billeder.

Hytten fik en ordentlig tur før vi fik gæster, dette betød blandt andet at loftet skulle vaskes.

Når man køber ris hernede får man dem ikke i en fin plastikpose, derfor skal de renses for sten, pinde og så videre før du kan spise dem. (Det er Tayler på billedet) 

Der bliver også vasket op for den helt store guldmedalje.

Flyttedag

Nu har vi haft et par dage med regn. Regnen er egentlig ikke det store problem, men når det regner meget forsvinder strømmen, og det er lidt småtræls. Men siden sidste blokindlæg er vi flyttet ned i det hus der kommer til at være vores hjem de næste 3 måneder. Ellers er der ikke sket det store, siden sidst. Vi begynder formentlig at undervise næste uge. Og så får i også lige et par billeder af vores hus.

Chalmer er handyman og laver en seng der var i stykker

Vores køkken der godt nok ikke er helt rent (det så sådan ud da vi kom).

Vores toilet og bad.

Stuen. Hvor vi lige har gang i at lufte lidt tøj.

Og så vores værelse, efter at sengen blev fikset.  

Ankommet til Tanzania

Vi ankom i går morges til Tanzania. Rejsen var hård, så vi var trætte. Rejsen gik dog fuldstændig efter planen på trods af datoen. Vi brugte dagen i går på afslapning. I dag har vi haft møde med en af vores RANI-projekter, og ellers også bare slappet af. Livet her i Bagamoyo er skønt. Her følger lige en lille billedserie, med et par billeder der kan give et indtryk af rejsen.

Klar til rejsen, med alt oppakningen i haven i hornslet.

Vores afstensmad i lufthavnen i Qatar. Utroligt lækkert...

Tanzaniansk transport på Piki-piki (motercykel)

Selvom temperaturen ligger mellem 25 og 30 grader, så kan det alligevel godt regne.

Klar til afgang

Jeg er efterhånden ved at være klar til at rejse afsted til Tanzania igen. I morgen(onsdag) rejser Chalmer og jeg til København hvor vi overnatter, for derefter torsdag middag at flyve mod Tanzania. Vi flyver over Doha i Qatar, hvor vi lige skal tilbringe en 7-8 timer, derfra flyver vi direkte videre til Dar es Salaam i Tanzania. I lufthavnen i Tanzania bliver vi hentet i bil, og bliver kørt til vores slutdestination i Bagamoyo.