Strømmen
i Bagamoyo er stadig super ustabil. Jeg er ret sikker på, at vi ikke
har haft en dag i de sidste to uger, hvor vi ikke har haft minimum et
strømsvigt. Heldigvis er det kun korte strømsvigt, hvor samfundet
ikke rigtig når at gå i stå, ligesom da der var konstant
strømsvigt i en uge. Tidligere når strømmen gik synes man det var
mærkeligt, da vi kommer fra Danmark hvor der aldrig sker strømsvigt.
Men nu har man bare vendt sig til det. Hvis
der ikke er strøm når man kommer hjem, så må man jo bare læse en
bog i stedet for at skrive blogindlæg, eller så må vi jo bare gå
ud at spise i stedet for at lave mad selv i mørke. Og man accepterer
lynhurtigt at sådan er det altså bare, ens planer kan ændre sig så
hurtigt hvis der fx lige pludselig ikke er strøm.
Jeg
har også været til frisøren her i den forgangne uge. Det var en
ret sjov oplevelse. For det første ”Mzungu-priced” frisøren
mig. Mzungu-price er et begreb man bruger, når de lokale giver en
pris til hvide mennesker, som er minimum 2-3 gange højere end den de
lokale betaler. Så jeg startede lige ud med at side i frisør stolen
og prutte prisen for en klipning ned i halv pris. Så en klipning
hernede kan fås for 3000 TSH (cirka 12 DKK), og til den pris tror
jeg faktisk at jeg stadig blev ”snydt” lidt. Da jeg så havde
fået aftalt pris, tog han sin hårtremmer op, og spurte ”All 7
millimeter”, da det er den frisyre som de fleste lokale render
rundt med. Jeg var og er dog ret sikker på at jeg ikke kan bære så
kort hår, så jeg fik fortalt ham at jeg gerne ville have det lidt
længere. Derefter brugte han omkring en time, på at ”klippe”
mit hår. Det skal lige siges at klippe måske er så meget sagt, da
der ingen saks var involveret, det foregik alt sammen med tremmer.
Resultatet blev faktisk ganske hæderligt i sidste ende. Og når jeg
nu har kort hår, får det virkeligt mig skæg til at fremstå som
meget langt.
Mit
swahili går også fremad. Det er en fed måde at lærer sprog ved
faktisk at bruge det. Det er dejligt at mit ordforråd begynder at
blive så stort at jeg faktisk kan klare mig i en lang række
situationer. Dermed ikke sagt at jeg ikke stadig laver fejl, siger
noget vrøvl eller nogen gang bliver hægtet helt af i en samtale.
Men det sker mindre og mindre i forhold til i starten. Nu skal mit
ordforråd bare vokse endnu mere, da det er her problemet ligger i at
kommunikerer. Grammatikken i swahili er forholdsvis simpel, når man
lige knækker koden, så det har jeg rimelig godt styr. Det er mere
når der er nogen der bruger et ord som man ikke kender, og derfor
bliver hægtet af. Heldigvis vil folk rigtig gerne hjælpe, så hvis
du at du ikke forstår, plejer de at prøve at forklare eller
omformulerer. Der sker dog stadig fra tid til anden at folk
”swahili-bomber” en. Dette er når man kommer op til en lokal en
kan en lille smule swahili rigtig godt, fx de mange hilsner der er på
swahili. Derefter tror den lokal at man er flydende i swahili, da de
fleste hvide enten er turister der ingenting kan, eller folk der bor
i Tanzania og snakker flydende. Så de begynder at bombaderer dig med
swahili i høj fart, og selvom du måske godt kender ordene, kan ens
hjerne ikke nå at sætte dem sammen til en meningsfyldt tekst. Så
står man ligesom der og bliver bare nødt til at sige at man ikke
forstår, og om de vil snakke langsommere, og så plejer det at
hjælpe. Så det går fremad og jeg lærer nye ord hver dag.
Så
det hele går stille og roligt fremad hernede.
Når vi ikke har noget strøm, kan vi jo ikke have computerclass, så har vi sport i stedet for. |
Cykler er blevet vores foretrukne transportmiddel hernede. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar