onsdag den 26. november 2014

Strøm, Strøm, Strøm

Dette indlæg bliver en first-timer for bloggen, da dette kommer til at være et "gæsteindlæg", skrevet af min rejsekammerat Chalmer. So here goes:

Strøm. Strøm. Strøm. Massere af strøm. Ingen strøm. Ingen strøm. Slet ingen strøm. Strøm med afbrydelser. Måske er der strøm. Nogle har strøm. Flere har strøm – vi har ikke strøm.

Vi har i den seneste tid, her i Bagamoyo, oplevet en strøm, som ikke er noget vi før har oplevet. Det er næsten som om at strømmen lever sit eget liv her nede i Afrika. Den lever et mere eller mindre egoistisk liv, uden nogen omtanke om hvor mange der er afhængige af dens tilstedeværelse. I de sidste par uger har været meget slemmere end tidligere oplevet. Det minder lidt om de afrikanske lærers forhold til undervisningen. Pyt med, at jeg møder op i dag. Jeg er læren, jeg bestemmer selv. Der er da ikke nogle der afhænger af, at jeg er tilstede eller ej. Man kan vel godt lave noget uden, at jeg er der. Strømmen har også lært lidt om hvordan det bæres bedst ad. Mød op om morgenen. Bare lige i en time, og så smut igen. På den måde tror alle, at du er på skolen. Strømmen er bare ikke lige så god til at opretholde facaden, som lærerne er. For alle er klar over den dårlige strømforbindelse. Alle! Slagteren, der sælger frisk kød, har lagt mærke til det. Restauranten, som nu ikke har noget lys om aftenen, har lagt mærke til det. Moren, som nu skal bade sit barn i mørke, har lagt mærke til det. Vi ved det alle sammen. Og vi snakker alle sammen om det. Men det er strømmen da lige glad med. Strømmen er tænker lige så meget over det, som en teenager tænker over sine opgaver. Hvad gør man så når strømmen opfører sig som en halvdoven teenager?

Strømmen har mange af de samme tanker, som en teenager. Teenage-strømmen er mest fremme om natten og kommer sjældent frem om dagen. Det er bare ret irriterende, at skulle være afhængig af en strøm, som mest kun er fremme om natten. For der sover vi andre altså! Han er et nattedyr.

Teenage-strømmen er lige glad med det. Han lever sit eget liv. Ingen er vel afhængige af ham? Specielt var det slemt i weekenden. Det eneste teenage-strøm ville der var at være ude og hygge sig om natten. I hverdagene titter han nogle gange frem, han har trods alt lært lidt af de tanzanianske lærere. Men i weekenden er det lige meget. Selv lærerne laver jo heller ikke noget på det tidspunkt. 

Der er ikke så meget at gøre ved det. Eller er der? For hvordan får man en doven teenager bedst op af sengen for at lave sine opgaver? Man ringer efter teenage-strøms mor - generatoren. Når mor kommer så hopper og danser han. Han sørger både for køleskab, lys og fanen i loftet. En larmende sur mor er bare ikke så rar at have stående hele dagen. Hun larmer. Hun larmer så meget, at vi andre mister lysten til at være omkring. Man kan hverken fokusere på afslappende læsning eller fuglenes kvidren. Alt er overdøvet. Det er heller ikke mange i Afrika, som har muligheden for at få fat på en sådan mor. Hun kører bedst på dyre væsker. Men du hører hende rundt omkring i byen. På de store restauranter, i banken og selvfølgelig på de store hoteller, for de rige, de skal i hvert fald have strøm. 

Der er også en anden måde hvor på man kan lokke den ham frem. Den mere kærlige vej. Det eneste du skal bruge er en smuk, slank og sort kvinde - solpaneller. Det eneste hun skal gøre er at ligge ude i den skindende sol. Du er selvfølgelig afhængig af solen. Der er ingen unge piger med deres hoved i orden, som gider bruger en hel dag uden for – uden at slikke sol. Men hvis solen er der, så er du næsten forsikret at den unge teenage-strøm kommer rendende. Og igen er han villig til at verdens ting. Han er selvfølgelig på sin plads når den unge flotte kvinde ligger fremme. Han fremstår, som den perfekte strøm så længe hun er omkring. Men en få flok en ung kvinde kan være svær at få fat på. De kommer ikke af sig selv. De skal helst lokkes med en stor sum penge. Det er ikke mange steder du ser dem i Bagamoyo, men de er der. Og oftest hos de rige. 

Der er flere metode at drive teenage-strømmen frem på. Men de mest brugte metode i Bagamoyo er mor og smukke unge kvinder. Når alt kommer til alt, så ved vi jo alle sammen at teenageren nok skal komme frem igen om dagen. Det handler bare om en periode i hans liv, som skal overstås. Hvor lang tid det tager, det er der ingen der ved. Men vi venter på ham. I mellemtiden nyder vi det alligevel. Vi hygger med stearinlys, men må i stedet for lever uden kold mælk til vores havregryn. Det hele skal nok gå. Den dag teenage-strøm vælger at komme videre, så står vi klar til at modtage ham med åbne arme. Hvis han vælger at smutte igen, så vil vi vinke farvel til ham, ønske ham en god tur, men vi vil se meget frem til at han kommer tilbage igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar