Rejse i Tanzania

Så er jeg selv tilbage på pinden som skribent med et lille indlæg omkring transport i Tanzania. Da vores visa kun holder 3 måneder bliver vi nødt til rejse til Kenya for at rejse tilbage igen til Tanzania og få et nyt visum. For at komme til Kenya skal vi ud på en længere rejse. Vi starter denne rejse på fredag. Først skal vi stå tidligt op for at tage den første dala-dala ud af Bagamoyo til Dar es Sallam. Den første kører omkring kl.6. En dala-dala er en minibus, som kører inde i byrene, og på korterer strækninger mellem byerne. Dala-dala'ere er privatejede, og er typisk overfyldte, da en overfyldt dala betyder flere penge i billetindtægter. Dala-dala turen mellem Bagamoyo og Dar tager cirka halvanden til to timer. I Dar bliver vi sat af dala-dala'eren, og så skal vi hen på den store busstation hvor langdistance busserne går fra. Her tager vi formentligt en Bajai som er den tanzanianske version af en tuk-tuk. Når vi så ankommer til den store busstation tager vi en ”rigtig” bus (ikke en dala-dala) til tanga i det nordlige Tanzania. Dette burde tage 4-5 timer. Vi overnatter så i Tanga. Næste dag (lørdag) tager vi en dala-dala fra Tanga op til grænsen til Kenya. Så står vi af ved grænsen, og ordner vores visum til Kenya. Så tager vi en ny dala op nord på i Kenya. Vi ved ikke helt hvor slut destinationen i Kenya er, men vi regner med et eller andet sted syd for Mombasa, da vi gerne vil undgå at skulle ind i selve Mombasa, da det angiveligt kan være en ret træls by at være i som hvid. Så tager vi et par nætter i Kenya, før vi tager tilbage til Tanzania og får nyt visum til Tanzania. Så skal vi rejse hele turen retur til Bagamoyo.

Ovenstående er i hvert fald vores plan indtil videre. Dog siger min erfaring at når man rejser i Tanzania så kan alt først og fremmest gå galt, bussen kan bryde sammen, grænsepolitiet kan være løbet tør for blæk så de ikke kan give visaer etc. Og for det andet siger min erfaring mig at ens planer hele tiden kan ændre sig. Så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå. I skal nok få et blog-indlæg hvor jeg beretter om turen, når jeg altså kommer hjem en gang i næste uge.

Nedenfor er der et kort over vores rejse.

Grøn er dala-dala

Blå er rigtig langdistance bus 

Rød er bajai

  

Strøm, Strøm, Strøm

Dette indlæg bliver en first-timer for bloggen, da dette kommer til at være et "gæsteindlæg", skrevet af min rejsekammerat Chalmer. So here goes:

Strøm. Strøm. Strøm. Massere af strøm. Ingen strøm. Ingen strøm. Slet ingen strøm. Strøm med afbrydelser. Måske er der strøm. Nogle har strøm. Flere har strøm – vi har ikke strøm.

Vi har i den seneste tid, her i Bagamoyo, oplevet en strøm, som ikke er noget vi før har oplevet. Det er næsten som om at strømmen lever sit eget liv her nede i Afrika. Den lever et mere eller mindre egoistisk liv, uden nogen omtanke om hvor mange der er afhængige af dens tilstedeværelse. I de sidste par uger har været meget slemmere end tidligere oplevet. Det minder lidt om de afrikanske lærers forhold til undervisningen. Pyt med, at jeg møder op i dag. Jeg er læren, jeg bestemmer selv. Der er da ikke nogle der afhænger af, at jeg er tilstede eller ej. Man kan vel godt lave noget uden, at jeg er der. Strømmen har også lært lidt om hvordan det bæres bedst ad. Mød op om morgenen. Bare lige i en time, og så smut igen. På den måde tror alle, at du er på skolen. Strømmen er bare ikke lige så god til at opretholde facaden, som lærerne er. For alle er klar over den dårlige strømforbindelse. Alle! Slagteren, der sælger frisk kød, har lagt mærke til det. Restauranten, som nu ikke har noget lys om aftenen, har lagt mærke til det. Moren, som nu skal bade sit barn i mørke, har lagt mærke til det. Vi ved det alle sammen. Og vi snakker alle sammen om det. Men det er strømmen da lige glad med. Strømmen er tænker lige så meget over det, som en teenager tænker over sine opgaver. Hvad gør man så når strømmen opfører sig som en halvdoven teenager?

Strømmen har mange af de samme tanker, som en teenager. Teenage-strømmen er mest fremme om natten og kommer sjældent frem om dagen. Det er bare ret irriterende, at skulle være afhængig af en strøm, som mest kun er fremme om natten. For der sover vi andre altså! Han er et nattedyr.

Teenage-strømmen er lige glad med det. Han lever sit eget liv. Ingen er vel afhængige af ham? Specielt var det slemt i weekenden. Det eneste teenage-strøm ville der var at være ude og hygge sig om natten. I hverdagene titter han nogle gange frem, han har trods alt lært lidt af de tanzanianske lærere. Men i weekenden er det lige meget. Selv lærerne laver jo heller ikke noget på det tidspunkt. 

Der er ikke så meget at gøre ved det. Eller er der? For hvordan får man en doven teenager bedst op af sengen for at lave sine opgaver? Man ringer efter teenage-strøms mor - generatoren. Når mor kommer så hopper og danser han. Han sørger både for køleskab, lys og fanen i loftet. En larmende sur mor er bare ikke så rar at have stående hele dagen. Hun larmer. Hun larmer så meget, at vi andre mister lysten til at være omkring. Man kan hverken fokusere på afslappende læsning eller fuglenes kvidren. Alt er overdøvet. Det er heller ikke mange i Afrika, som har muligheden for at få fat på en sådan mor. Hun kører bedst på dyre væsker. Men du hører hende rundt omkring i byen. På de store restauranter, i banken og selvfølgelig på de store hoteller, for de rige, de skal i hvert fald have strøm. 

Der er også en anden måde hvor på man kan lokke den ham frem. Den mere kærlige vej. Det eneste du skal bruge er en smuk, slank og sort kvinde - solpaneller. Det eneste hun skal gøre er at ligge ude i den skindende sol. Du er selvfølgelig afhængig af solen. Der er ingen unge piger med deres hoved i orden, som gider bruger en hel dag uden for – uden at slikke sol. Men hvis solen er der, så er du næsten forsikret at den unge teenage-strøm kommer rendende. Og igen er han villig til at verdens ting. Han er selvfølgelig på sin plads når den unge flotte kvinde ligger fremme. Han fremstår, som den perfekte strøm så længe hun er omkring. Men en få flok en ung kvinde kan være svær at få fat på. De kommer ikke af sig selv. De skal helst lokkes med en stor sum penge. Det er ikke mange steder du ser dem i Bagamoyo, men de er der. Og oftest hos de rige. 

Der er flere metode at drive teenage-strømmen frem på. Men de mest brugte metode i Bagamoyo er mor og smukke unge kvinder. Når alt kommer til alt, så ved vi jo alle sammen at teenageren nok skal komme frem igen om dagen. Det handler bare om en periode i hans liv, som skal overstås. Hvor lang tid det tager, det er der ingen der ved. Men vi venter på ham. I mellemtiden nyder vi det alligevel. Vi hygger med stearinlys, men må i stedet for lever uden kold mælk til vores havregryn. Det hele skal nok gå. Den dag teenage-strøm vælger at komme videre, så står vi klar til at modtage ham med åbne arme. Hvis han vælger at smutte igen, så vil vi vinke farvel til ham, ønske ham en god tur, men vi vil se meget frem til at han kommer tilbage igen.

Diverse sjov

Strømmen i Bagamoyo er stadig super ustabil. Jeg er ret sikker på, at vi ikke har haft en dag i de sidste to uger, hvor vi ikke har haft minimum et strømsvigt. Heldigvis er det kun korte strømsvigt, hvor samfundet ikke rigtig når at gå i stå, ligesom da der var konstant strømsvigt i en uge. Tidligere når strømmen gik synes man det var mærkeligt, da vi kommer fra Danmark hvor der aldrig sker strømsvigt. Men nu har man bare vendt sig til det. Hvis der ikke er strøm når man kommer hjem, så må man jo bare læse en bog i stedet for at skrive blogindlæg, eller så må vi jo bare gå ud at spise i stedet for at lave mad selv i mørke. Og man accepterer lynhurtigt at sådan er det altså bare, ens planer kan ændre sig så hurtigt hvis der fx lige pludselig ikke er strøm.

Jeg har også været til frisøren her i den forgangne uge. Det var en ret sjov oplevelse. For det første ”Mzungu-priced” frisøren mig. Mzungu-price er et begreb man bruger, når de lokale giver en pris til hvide mennesker, som er minimum 2-3 gange højere end den de lokale betaler. Så jeg startede lige ud med at side i frisør stolen og prutte prisen for en klipning ned i halv pris. Så en klipning hernede kan fås for 3000 TSH (cirka 12 DKK), og til den pris tror jeg faktisk at jeg stadig blev ”snydt” lidt. Da jeg så havde fået aftalt pris, tog han sin hårtremmer op, og spurte ”All 7 millimeter”, da det er den frisyre som de fleste lokale render rundt med. Jeg var og er dog ret sikker på at jeg ikke kan bære så kort hår, så jeg fik fortalt ham at jeg gerne ville have det lidt længere. Derefter brugte han omkring en time, på at ”klippe” mit hår. Det skal lige siges at klippe måske er så meget sagt, da der ingen saks var involveret, det foregik alt sammen med tremmer. Resultatet blev faktisk ganske hæderligt i sidste ende. Og når jeg nu har kort hår, får det virkeligt mig skæg til at fremstå som meget langt.

Mit swahili går også fremad. Det er en fed måde at lærer sprog ved faktisk at bruge det. Det er dejligt at mit ordforråd begynder at blive så stort at jeg faktisk kan klare mig i en lang række situationer. Dermed ikke sagt at jeg ikke stadig laver fejl, siger noget vrøvl eller nogen gang bliver hægtet helt af i en samtale. Men det sker mindre og mindre i forhold til i starten. Nu skal mit ordforråd bare vokse endnu mere, da det er her problemet ligger i at kommunikerer. Grammatikken i swahili er forholdsvis simpel, når man lige knækker koden, så det har jeg rimelig godt styr. Det er mere når der er nogen der bruger et ord som man ikke kender, og derfor bliver hægtet af. Heldigvis vil folk rigtig gerne hjælpe, så hvis du at du ikke forstår, plejer de at prøve at forklare eller omformulerer. Der sker dog stadig fra tid til anden at folk ”swahili-bomber” en. Dette er når man kommer op til en lokal en kan en lille smule swahili rigtig godt, fx de mange hilsner der er på swahili. Derefter tror den lokal at man er flydende i swahili, da de fleste hvide enten er turister der ingenting kan, eller folk der bor i Tanzania og snakker flydende. Så de begynder at bombaderer dig med swahili i høj fart, og selvom du måske godt kender ordene, kan ens hjerne ikke nå at sætte dem sammen til en meningsfyldt tekst. Så står man ligesom der og bliver bare nødt til at sige at man ikke forstår, og om de vil snakke langsommere, og så plejer det at hjælpe. Så det går fremad og jeg lærer nye ord hver dag.

Så det hele går stille og roligt fremad hernede.

Når vi ikke har noget strøm, kan vi jo ikke have computerclass, så har vi sport i stedet for.

Cykler er blevet vores foretrukne transportmiddel hernede.

Tanker fra et strømsvigt

Som jeg kort fik skrevet på bloggen har vi i Bagamoyo haft en del problemer med strømmen. Hele byen havde i en uge op til strømsvigtet haft en meget ustabil strømforsyning, hvor strømmen kom og gik i små intervaller. Pludselig forsvinder strømmen så lige som den havde gjort utallige gange tilligere på ugen. Forskellen var bare at denne gang kom strømmen ikke tilbage før efter en uge. Når man kommer fra Danmark og ikke normalt har strømsvigt, er det en ret sjov oplevelse at se hvad der sker med et sammenfund når strømmen bare pludseligt forsvinder. For det første bliver der meget mørkt efter solnedgang, så efter kl. 7 hvor solen går ned, er det eneste lys mere eller mindre månen og nogle få stearinlys oplyste butikker. For det andet forsvinder vandet i vandhanerne, da der skal bruges strøm til at pumpe vandet ud af rørene. Så derfor var vi ligesom alle andre nødt til at gå ned i den nærliggende landsby, og stå i kø ved pumpen og pumpe vand med håndkraft, alt sammen til stor morskab for lokalbefolkningen. I et langvarigt strømsvigt opstår der også helt nye erhverv, fx hvis du har en generator og en forlænger ledning, så kan du lave en ”mobiloplader”-butik, hvor folk kan komme hen og lade deres telefoner op. Så alt i alt var det en stor oplevelse at miste strømmen i en uge, men jeg er glad for at strømmen nu er tilbage så man kan få et ordentligt brusebad og at der strøm om aftenen når man skal lave mad.

Men nok om strømsvigtet, der er også sket andre ting siden sidste blogindlæg. For det første har vi nu undervist i lidt over en måned. Vi har observeret en ting nu her efter den første måned som egentlig er ret forfærdelig. Lige omkring månedsskiftet lagde vi mærke til at vi fik en masse nye elever, samtidig med at nogle af dem vi havde haft for start pludselig stoppede med at komme. Det synes vi egentlig var ret mærkeligt, da vi er halvvejs i vores forløb, så enten ville eleverne havde misset starten eller slutning på vores forløb. Det gik så ret hurtigt op for os at skolepengene bliver betalt for en måned af gangen hernede, så hvis forældrene ikke havde penge til at betale for den første måned så ventede de bare til midt i forløbet med at sende deres børn, og omvendt hvis de ikke havde penge til den sidste måned, trækker forældrene bare deres børn ud efter en måned så de ikke får slutning med. Så det er lidt hårdt at vide at elever der kunne få rigtig meget ud af vores undervisning, ikke får den fordi deres forældre ikke lige havde de par hunderede kroner som en månedes skolegang koster. Men vi kan jo ikke redde hele verden så vi fortsætter bare med at arbejde med de børn vi nu engang har. 

Af mere positive ting omkring vores undervisning kan der nævnes at eleverne bliver bedre og bedre til at forstå de danske læringsmetoder som vi bruger. I Tanzania foregår undervisning meget sådan at læreren står oppe ved tavlen og forklare og så skriver eleverne alt ned som læreren skriver uden at reflekterer eller rigtig forstå det der bliver undervist i. Det er altså denne form for undervisning som vores elever plejer at modtage, så det tog dem lidt tid at forstå at spørgsmål ikke kun er noget som læreren stiller til eleverne, men at det også er ok, at eleverne stiller spørgsmål til læreren hvis der er noget de ikke forstår. Eller at eleverne selv skal tænke over og løse opgaver, eller par- og gruppegruppe arbejde, eller hvilke som helst andre metoder som vi kender fra Danmark. Men som sagt er de nu ved at forstå at det er sådan vi arbejder i vores timer, og man kan mærke at nu når de har forstået dette, så arbejder de rigtig godt med metoderne, og får en del forståelse ud af vores undervisning. 

Der er også sket et par ting udenfor undervisningen. Tyler (amerikaneren som vi har boet med) er flyttet fra Bagamoyo til Mafia island, hvor han skal lave noget frivilligt arbejde. Det er ret underligt at have boet med en person i næsten to måneder, hvor man har lært hinanden ret godt at kende, og blevet ret gode venner, og så pludselig er personen bare væk. Han kommer god nok tilbage og bor med os i cirka 14 dage i starten med december. Men man kommer stadig til at tænke på hvor flygtige de bekendtskaber som man skaber hernede er. Man kan godt nok holde kontakten over internettet med de fleste, særligt de andre volontører man møder hernede, men den der tættet kontakt kan forsvinde så hurtigt. Men der er jo heldigvis lang tid til at jeg skal hjem så den tid den sorg. 

Der har også været stor musikfestival i byen. Lige pludselig blev der bygget en stor scene på en fodboldbane midt i byen, og vi fik så fortalt at der skulle være musikfestival i weekenden. Det var en fed oplevelse, med rigtig meget blandet musik alt fra traditionelt afrikansk over reggae og tanzaniansk hip-hop (kaldet bongo-flava) til japansk elektronisk musik (festivallen var åbenbart støttet af den japanske ambassade, så jeg har danset fælles dans med den japanske ambassadør i Tanzania). Det var lækkert at have en weekend hvor man bare kunne afstresse totalt med en masse god musik.

Det blev et lidt lang indlæg i denne omgang, men det er også lang tid siden jeg har kunne skrive sidst. Håber alle har det godt i Danmark, USA eller hvor ellers folk nu læser med fra, og at i stadig nyder at følge med i mine oplevelser her på bloggen.

Der skulle jo hentes vand i strømsvigtet, så hvorfor ikke gøre det afrikansk still på hoved.

Chalmer havde fødselsdag, så vi pyntende op med en dansk flagkæde vi fandt i huset. Og ja vores hus er meget rodet...

Vi købte slikkepinde til vores klasse på Chalmers fødselsdag, det blev de glade for :D

Strømsvigt

Da der pt er problemer med strømforsyningen til Bagamoyo (strømsvigt på 3. døgn), bliver det næste egentlige blogindlæg udskudt på ubestemt tid. Altså indtil strømmen bliver stabil igen.