Bukoba!

Dette er så forsættelsen på beretningen omkring min lille tur til Victoria søen. Som sagt var vi ude ved en dansegruppe. Vi stod tilligt op, og tog til busstationen i Mwanza. Her fik vi en bus til Bukoba. Bussen kørte i cirka 30 min. før vi fik af vide at vi skulle med en færge. Ingen problem tænkte vi, det er da lækkert at sejle. Vi kom da også godt over og det var en fin tur. Der opstod dog et problem, da vores bus skulle af færgen, den ville ikke gå i gear, og vi kunne derfor ikke fortsætte. Dem der kørte bussen gik i gang med at prøve at fikse bussen, efter to timer måtte de dog give op. Beskeden var at der ville komme en ny bus efter en times tid, dette kan dog sagtens betyde 3 timer når man er i Afrika. Derfor valgte vi at spørge en anden bus, om der måske var plads til os, det havde de, vi kunne dog ikke få et sæde før efter en halv time. Men det virkede som et bedre alternativ end at blive og vente, så af sted tog vi. Busturen tog cirka 7 timer, og vejende til Bukoba er ikke super gode, så dette var ikke den bedste bustur i mit liv. Vi ankom dog til Bukoba.

Grunden til at vi ville til Bukoba i første omgang er at min gamle biologilærer fra gymnasiet (Peter) har taget et års overlov for at arbejde på et tanzaniansk universitet i Bukoba. Peter stod klar og hentede os ved bussen, og tog os hen til et godt spisested, et virkelig godt måltid efter en rejse, der var blevet noget længere end forventet. Vi kørte så i Peters bil hen på universitet hvor han arbejder. Vi fik værelser, og gik trætte i seng.

Den næste dag gik med at Peter viste os byen. Peter er vokset op i Bukoba, og kunne derfor både fortælle anekdoter der var 45 år gamle, og helt nye historier om byen. Vi var blandt andet ude og se Peters gamle skole. Vi sluttede rundvisningen i byen af med at tage på marked, og købe ind til mørbrad-gryde – Mums, noget af det bedste mad på turen, så skadede det jo heller ikke at vi havde købt et par flasker vin som gave til Peter – så det endte med at blive en vældig hyggelig aften.

Dagen efter slappede vi bare af. Universitet hvor Peter arbejder og bor, ligger lidt uden for byen i et meget naturskyndt område. Derfor var det eneste vi foretog os egentlig at gå en tur i nærområdet. Peter er som sagt biolog endvidere er han også geolog. Så nu ved jeg rimelig meget omkring de biologiske og geologiske processer der har skabt, og eksisterer i og omkring Victoria søen.

Den efterfølgende dag startede med at vi tog ud på et hospital ejet af kirken. Der var dog ingen syge, så vi tog egentlig blot derhen fordi det lå på toppen af et bjerg, og derfor havde man fantastisk udsigt over området. Klimaet oppe ved Victoria søen er cirka 10-15 grader koldere, derfor ser der også meget anderledes ud i forhold til ved kysten. Dernæst ville Peter vise os en anden skole. Han havde dog ikke været på den på denne tur, men han mente da ikke der var så langt, og han kunne da sagtens finde vejen. Det viste sig dog at Peter ikke helt kunne finde vejen, og at der var forholdsvis langt. Men så fik vi også set lidt mere af Bukoba området.

Om mandagen ville vi køre ind til Bukoba by, det gik da også fint, men bilen sagde nogle mærkelige lyde, og derfor blev den sendt på værksted. Chalmer og jeg fik købt busbillet til om onsdagen. Så tog vi på piki-piki hjem til universitet. Resten af dagen gik bare med afslapning.

Vi havde stadig ingen bil tirsdag. Så dagen gik med at kigge lidt på den lille landsbyg der var poppet op omkring universitet. Vi tog dog ind til byen for at købe ind. Vi havde snakket en del om fisk i de foregående dage, og vi har ikke spist så meget fisk hernede – så Peter synes vi skulle lave fisk. Vi fik købt malle-bøffer – igen gjorde vores vin gave sig nyttig, da der både var rød og hvid-vin, perfekt til henholdsvis mørbrad-gryde og malle-bøffer.

Onsdag tog vi bussen tilbage til Mwanza. Heldigvis kørte bussen hele vejen. Det var dog lidt underligt der er tog både der sejler til Mwanza. En offentlig og en privat. Vi havde sejlet med den private på første tur. Og her var faciliteterne super gode – god terminal, gode veje til og fra færgen osv. Den offentlige var bare på alle måder dårligere, det virkede dog som om den blev støttet ret voldsomt af staten, og derfor kunne det stadig kører rundt.

Vi overnattede så en aften før vi fløj tilbage til Dar. Derfra tog vi direkte tilbage til Bagamoyo. Nu er vi så i Bagamoyo hvor vi vil nyde den sidste tid. Gode hilsner herfra, og vi ses jo snart i Danmark.