Mwanza!

Som den flittige læsere ved tog jeg for ca. 2 uger siden op til Mwanza ved Victoria søen. Turen startede med at jeg tog til Dar. Dagen før jeg skulle til Mwanza. Dette gjorde jeg, da jeg ville komme til at få et problem med mit visum, mens jeg ville være i Mwanza. Så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne tage problemerne i opløbet. Jeg vidste at man i teorien har ret til en måneds visums forlængelse hernede, men det er ikke altid teori og praksis passer sammen. Men jeg tog altså til Dar. Jeg startede med at få et værelse på mit trofaste stamhotel ”YMCA”, så spurgte jeg i receptionen om de vidste hvor immigration var, og ved et tilfælde lå det lige 150 meter rundet om hjørnet fra hotellet. Perfekt tænkte jeg og gik der over. Jeg kom så over på immigration, som ligger på det tanzanianske udenrigsministerie. Her fik jeg af vide at jeg godt kunne få forlængelsen, jeg skulle blot lave nogle kopier af mit pas, mit gamle visum og min hjemrejse flybillet. Så jeg måtte tilbage på hotellet og spørge om, de kunne lave nogle kopier til mig. Det kunne de heldigvis godt, og så tilbage til immigration. Her tager de så mit pas, samt kopier og fortæller mig at jeg kan komme tilbage om 2 timer og hente det. Jeg tænkte perfekt, og gik ud og fik noget frokost. Da jeg så kom tilbage kl. 13.30 (efter 2 timer) var mit visum ikke helt klart. Det var egentlig lidt et problem, da kontoret lukkede kl. 14.00 og jeg skulle bruge mit pas dagen efter, da jeg skulle flyve til Mwanza. De kunne folkende på kontoret godt se, og der blev givet nogle stempler og skrevet lidt med kuglepen, og så havde jeg en visumforlængelse. Jeg fik så også lov til at gå som den sidste fra kontoret den dag.

Dagen efter fløj jeg så til Mwanza. Byen ligger i den anden ende af landet, og det tager ca. 24 timer i bus, så jeg havde valgt at flyve. Kender dog folk der har tager maraton-busturen, det skulle eftersigedne ikke være det mest sindsoprivende i verden. Jeg kan sige at afrikansk billig flyselskab var en rigtig god oplevelse – og der var intet personale der strejkede over lønnen og arbejdsforholdene :-) . Jeg kom til Mwanza, hvor Chalmer kom og hentede mig i lufthavnen. Chalmer havde været ca. to uger i Kenya, så det var dejligt at være samlet igen. Vi brugte de første par dage på bare at gå rundt i Mwanza. Det var fint synes dog ikke at Mwanza havde den samme ”Swahili-charme” (ved ikke helt hvordan man kan forklare dette begreb, tror man skal have været ved kysten i Østafrika før det kan forstås) som ude ved kysten. Tilgæng gæld var klimaet betydeligt anderledes. Byen ligger oppe i 1300-1400 meters højde, så det er lige 10-15 grader koldere end i Bagamoyo. Endvidere ligger byen ved Victoria søen som er verdens anden største sø. Udsigten over søen er fantastisk.

Efter et par dage i byen mødte jeg en dag Ema. Chalmer var hvis ved at Skype, så jeg gik alene rundt. Jeg kommer forbi en kunst-butik som lå ved siden af en bar, og kunstnerne inviterer mig til at komme og ”dele historie og ideer”. Så jeg sætter mig og får en cola, og snakker lidt med dem. Området omkring Victoria søen er madmæssigt kendt for to ting – fisk (særligt nill-ørred og tulapia) og bananer (både bananer som vi kender fra Danmark og koge bananer). Da snakken falder på bananer spøger kunsterne om jeg nogensinde har prøvet den lokale bananøl pembe (de kalder det øl, men det er hvis tættere beslægtet med vin). Det havde jeg ikke, så det skulle jeg da prøve, så vi tog hen til et sted og fik bananøl/vin. Jeg må sige at jeg synes at det smagte vældigt dårligt, men det var da en oplevelse. Kunstnerene synes det var vældigt godt, særligt fordi jeg havde sagt at jeg godt kunne give et par flasker. En flaske med en liter kostede også kun 1500 Tsh (6 DKK), så det var ikke noget man blev ruineret af. Jeg tog hjem, og var bestemt blevet en oplevelse rigere.

Næste dag tog vi forbi kunstnernes shop igen – jeg havde lovet at Chalmer også ville komme forbi og hilse. Da vi kom derned spurte de om vi havde nogle planer. Det havde vi ikke så de spurte om vi ville med ud og gå en tur. De sagde at de trængte efter bananøllet fra dagen før. Det vi troede bare skulle være en lille tur blev pludselig til at vi kom op på det højeste punkt i Mwanza. Der ligger en række bakker i Mwanza, og kunstnerne tog os med op på den højeste. Udsigten var fantastisk deroppe fra, desværre havde vi ikke kamera med, da vi ikke havde regnet med at vi skulle der op. Vi gav en gang frokost for godt guide arbejde, og sagde farvel, da vi næste da skulle videre.

Vi stod op om morgenen og tog ud til en danse gruppe som Chalmer havde besøgt tilbage i december. Dagen bød på masser af dans. Desværre drillede min krop lidt den dag, så jeg fik ikke deltaget i så meget af det. Men det var stadig hyggeligt at være der ude sammen med dem, og se hvordan de dansede, lavede trommer osv.

Dagen efter stod vi meget tidligt op, og drog af sted til Bukoba, som ligger mere nord på end Mwanza, altså længere oppe mod Uganda. Dette vil jeg dog berette om i næste indlæg.

Ps. Billeder fra turen kommer senrer hvis jeg altså kan nå det før jeg tager hjem fra Tanzania.