Farvel og tak! :D

Nu er taskerne ved at være pakket, og vi er snart på vej hjem. Efter et halvt år her i Tanzania, kan man ikke forstå at tiden er gået så hurtigt, og at det allerede er et halvt år siden vi forlod den danske muld. Men vi altså sande at tiden bare går stærkt når man har det sjovt. Og sjovt har vi i hvert fald haft det. Men det er stadig svært at forstå, efter at have sendt så mange volontører hjem, til deres respektive hjem, at det nu er vores tur til at komme hjem til venner og familie. Nu kan vi ligeså godt få klichéerne på banen, det her halve år vil være en tid jeg aldrig kommer til at glemme. Det har været et halvt år med op- og nedture, men dog mest af det første. Jeg har mødt så mange mennesker som jeg aldrig vil glemme, dette inkluderer alt fra andre volontører hvor imellem der helt sikker er skabt venskaber for livet, over vores altid søde kollegaer og elever på skolen, som har været med til at gører vores daglig dag ikke bare nemmere, men også mere festlig, til den gennemsnitlige tanzanianer der altid hilser med et ”mambo” når man går forbi. Der er simpelthen så mange mennesker man har fået et forhold til på den ene eller den anden måde.

Det har været en tid som både har været hektisk, når man har stået på en busstation, og alle råber og skriger at du skal tage lige netop deres bus, eller når visumet var ved at udløbe, og man på den ene eller den anden måde skulle finde en måde at få en fornyelse. Men der har også været tid til fuldstændig fordybelse. Når man har siddet nede ved Ras T med et tomt lærred foran en, og ligeså stille får man frembragt et Tinga-tinga-maleri, eller når man sidder oppe ved Zawose i skyggen af et træ med sit instrument og spiller, så kommer roen op i en og man er hundred procent i nuet. Når man nu snager om det at leve i nuet, så har vi også fået indgående kendskab til begrebet ”african-time”, og des implikationer på samfundet og kulturen. Når man aldrig kan regne med at tingene sker til tiden, og en aftale altid kun er halv får man en anden tilgang til tiden, og kommer til at leve lidt mere i nuet. Så må vi se om jeg kan finde en god balance mellem ”african-time” og ”wazungu-time” når jeg kommer hjem.

Det er dog ikke kun en ny tid vi er blevet bekendt med. Det er en hel kultur med sin egen historie, særprægede skikke, sprog, kunstformer, mad-kultur etc. Det blive mærkeligt at komme hjem hvor der ikke er noget ”mambo vipi” eller ”habari gani” når man går på gaden. Nu har man brugt et halvt år på et nyt og eksotisk sprog, og nu er det bare hjem til dansk, med sine trælse nutids-r og komma-regler, ØV. Det har også været spændende at få indblik i en mad-kultur, der er så anderledes fra vores. Hernede er kød en luksusvare, og fingrene er et højt respekteret værktøj til at spise med. Jeg må dog lige skynde mig at indvende at jeg ikke behøver at have bønner med ris det næste gode stykke tid.

Selvom dette virker meget positivt overfor Tanzania, så må jeg indrømme at dette bliver skrevet lidt med blandede følelser. På den ene side er det trist at skulle forlade et sted som man er begyndt at kalde hjem, hvor man har skabt bekendtskaber, og har gode minder fra. Men på den anden side glæder jeg mig rigtig meget til at komme ”hjem-hjem”. Hjem til alle de mennesker som man har gået og små savnet i et halvt år. Må dog også indrømme at det bliver fedt at komme hjem, hvor man ikke altid sveder, og man ikke skal bekymre sig om der nu er strømafbrydelse når man kommer hjem.

Nu sidder flere af mine læserer nok med spørgsmålet, ”Rasmus, du har været i Tanzania 3 gange på 2 år. Skal du af sted igen?”, Til dette kan jeg svarer, ja det skal jeg, ikke lige nu. Nu skal jeg hjem og have base i Danmark. Den næste rejse jeg skal på kommer heller ikke til at gå til Tanzania, nu har jeg været her for denne stund, og nu har jeg brug for en pause. Men turen har vist mig at man godt kan rejse i Afrika, selvom alt hvad man hører om i medierne er sult, krig, død og sygdom. Nu ved jeg som sagt at dette billede ikke er helt sandt, og derfor kunne det sagtens tænkes at det næste eventyr skulle gå til et andet sted i Afrika. Som det ser ud nu skal jeg dog ikke på eventyr lige foreløbig, men det kommer nok en dag (når fornuften vender tilbage, ahahijaja :D ). Men nu skal jeg som sagt hjem, og forhåbentligt tjene nogle penge, og så kommer der måske et lille bitte eventyr til sommer, men det er der jo stadig lang tid til.

Nu vil jeg runde af, dette bliver det sidste blogindlæg fra tanzaniansk jord. Jeg håber alle mine læsere har nydt at følge med i mine rejseaktiviteter. Jeg har i hvert fald nydt at skrive om dem. Vi ses forhåbentligt før eller siden efter jeg igen er hjemme i kongeriget Danmark. Jeg regner med at give lyd fra mig her på bloggen, når jeg er hjemme i Hornslet. I må alle have det godt til vi ses i Danmark. Nu vil jeg tilbage, og se om jeg kan få alt til at være i min bagage :D