Hold da op tiden går hurtig

Nu er Chalmer (min rejsekammerat) og jeg tilbage hvor vi startede. Vi sendte for et par dage siden pigerne som vi boede med tilbage til Danmark, derfor er vi nu alene fuldstændig ligesom da vi ankom for cirka fire en halv måned siden – hold da op tiden går hurtig. Vi er dog ikke helt tilbage ved udgangspunktet, da vi på nuværende tidspunkt er mange oplevelser og erfaringer rigere end da vi ankom.

Jeg ved ikke om man kunne fornemme det på forrige indlæg, men da klassen var der havde jeg ret travlt. Det var ekstremt hyggeligt at klassen var der, men pludselig står man med 30 unge mennesker der gerne vil have hjælp med at skaffe alt fra transport over myggemiddel til mangoer. Men jeg skal nok ikke klage, da vi helt sikkert var på præcis samme måde, da min klasse var på studietur hernede for to år siden - allerede to år siden, hold da op tiden går hurtig. Så er det nok også godt nok at vi bliver mindet om hvordan det er at have travlt, så det ikke kommer som et totalt chok når vi kommer hjem til Danmark. Klassen var som sagt enormt søde, og Chalmer og jeg blev virkelig lukket rigtig godt ind i især drengegruppen. Da klassen kom flyttede vi ud af vores hus, og flyttede ind på skolens kostskoleafsnit, sammen med drengene fra klassen. Dette gjorde at vi kom til at tilbringe nogle timer sammen med dem, og kom til at lærer dem ret godt at kende. Det var ret sjovt at se hvordan de mindende rigtig meget om os, da vi var på studietur hernede. Men det satte også lidt i perspektiv hvor meget man personlighedsmærssigt har udviklet sig siden da. Og drenge hvis der er nogen af jer der læser med, skal i ikke tage det som en kritik, der sker bare meget i løbet af den sidste tid i gymnasiet smat efter et par måneder i Tanzania.

Men klassen skulle jo også videre fra Bagamoyo. De forlod os for at tage på vandretur i Usambara, som er en bjergkæde i det nordøstlige Tanzania. Som sagt i indledningen er de piger som vi boede og har undervist sammen med taget hjem. Dette var altså deres sidste til i Tanzania, og derfor blev der brugt en del tid med at sige farvel til folk i byen. Dagen før pigerne skulle flyve, tog vi alle til Dar og overnattede. Så smuttede de hjem efter en hyggelig sidste aften sammen på tanzaniansk jord. Da vi havde sendt pigerne af sted passede det så fint at vi kunne tage ud til Kipepeo Beach og møde klassen igen som var taget derhen efter deres vandre tur. Kipepeo er en fantastisk strand der ligger lige syd for Dar. Igen var det hyggeligt at være sammen med klassen. Efter to overnatninger fik vi sendt klassen af sted. Alt i alt har det været en ekstrem god oplevelse at være guide hernede.

Nu er vi så tilbage i gode gamle Bagamoyo. Her vil Chalmer og jeg blive sammen den næste cirka halvanden uge, hvorefter Chalmer vil tage til Kenya for at besøge nogen. Jeg har af forskellige årsager valgt at blive i Bagamoyo. Så der bliver lige en periode hvor jeg bare skal chille lidt for mig selv i Bagamoyo. Så den 21. tager jeg til Mwanza i det nordvestlige Tanzania, hvor jeg vil mødes med Chalmer igen. Så har vi et par dage i Mwanza, for derefter at tage til Bukoba, hvor vores gamle biologisærer fra gymnasiet pt arbejder, vi kender også en volontør som arbejder der. Så vi skal besøge et par personer i Bukoba, for sammen at flyve hjem til Dar den 7. marts. Vi tager så tilbage til Bagamoyo og henter vores bagage. Og flyver derefter hjem til Danmark den 12. marts (flyver fra Tanzania den 12., men er først i Danmark den 13.) - Når man skriver det ned på denne måde virker det godt nok som om jeg meget snart er tilbage i Danmark – hold da op tiden går hurtig.