På vejen til Akureyri

Jeg har nu lagt Reykjavik bag mig, og er taget videre nord på til Akureyri. Busturen tager cirka 6 timer, men er fantastisk da man får mulighed for at se det meget skiftende landskab på øen. Busturen følger mere eller mindre ringvejen ("The ring road") som følger hele udkanten af øen. Den islandske natur er fantastisk, og lige gyldig hvor man peger sit kamera hen er der noget at tage billeder. Da jeg stod af bussen i Akureyri, faldt jeg i snak med to amerikanske backpackere, som også havde været med på bussen, dog ikke hele vejen fra Reykjavik. Vi var alle tre lige forvirrede om hvor vi var henne, men vi kiggede efter det samme hostel, så vi gik ud for at finde det. Snakken gik lystigt frem og tilbage mellem os, og vi endte med at tilbringe det meste af dagen sammen, og fik et par øl om aftenen. Det er super fedt at det skal være så ukompliceret, at møde nye mennesker når man rejser på denne måde. Jeg sidder pt og venter på at Hafrun (min veninde fra Tanzania) kommer og henter mig i Akureyri, for at tage til hendes forældres farm.

I skal ikke snydes for billeder, de fleste kommer til at være naturbilleder fra busturen. So here goes:   

Når man kommer fra et fladt land som Danmark er der altså noget fantastisk ved bjerge.

I vikingetiden skulle man tage 7 okser, 12 trælle, samt sin bedste rustning med sig  i døden for at komme til Bifrost. Idag skal man blot tage buslinje 57. alting bliver altså bare nemmere og nemmere med moderne teknologi.

Lava-landskab.

Et vandfald

Et stor flok islandske heste.

Så er men ved at være nord på.

Jeg troede jeg var færdig med at køre på farlige veje med trafik uheld efter jeg kom hjem fra Tanzania. Men åbenbart ikke.

Mange backpackere tror at islandsk og dansk er mere eller mindre det samme, det mener jeg så ikke helt. Vurder selv om i synes at oversættelsen er logisk.